»Byens kernetropper på arbejdsmarkedet skal have mulighed for at bo og leve samme sted, hvor de arbejder«, siger overborgmester Frank Jensen (S) til politiken.
Projektet skal føre til forskellige boligtyper i samme kvarterer, for eksempel ejer- og andelsboliger side om side med private udlejningsboliger:
»Og de nye familieboliger bygges steder i byen, hvor der i forvejen ikke er almene boliger. Så undgår vi at få nogle meget store almene boligområder, hvor der kun bor anviste borgere«, siger han til Politiken.
Foruden familieboligerne er der også 495 almene plejeboliger på vej. Det bliver i form af plejehjem eller boliger til fysisk eller psykisk handikappede. I løbet af de næste par år opføres dermed i alt 1.585 nye boliger spredt over hele byen.
Prognoser viser, at frem mod 2025 vil København vokse med 60.000 indbyggere. Byggeriet er således et led i en større boligpakke, hvor en del af projekterne blev vedtaget i aftes med bred opbakning i Borgerrepræsentationen. Blandt andre fra Venstres Lars Berg Dueholm (V), som dog ikke kunne støtte et konkret projekt i et område allerede domineret af almene boliger.
»Vi vokser med omkring 1.000 indbyggere om måneden. Selv om vi nu bygger 1.000 nye familieboliger, så er det ikke engang 10 procent af de nye københavnere, der vil få en almen bolig«, siger han til Politiken og henviser blandt andet til økonomi som årsagen til, at kommunen i første omgang nøjes med 1.585 nye boliger.
I Statens Byggeforskningsinstitut, der forsker i bygge- og boligsektoren, ser direktør Thorkild Ærø positivt på hovedstadens nye billige boliger. Især den nye boligtype AlmenBolig+ vækker begejstring. Dem opføres der 500 af på gennemsnitligt 108 kvadratmeter med have. De koster omkring 7.300 kroner om måneden. Til gengæld for en lavere husleje end traditionelt alment nybyggeri skal lejerne selv sørge for snerydning, rense tagrender og stå for andre praktiske opgaver, skriver Politiken.
