Nu er hornfiske-festen i fuld gang

I takt med hornfiskens ankomst til de danske farvande flokkes fiskerne ved kysterne

Sølvglinsende, muskuløs og en sand fighter. Hornfisken er en af de danske lystfiskeres favoritfisk. Lige nu er der så mange af dem, at fiskerne sjældent går tomhændede hjem - og samtidig er det en fisk, der er lidt sport i at hale ind - og da den også er velsmagende - ja så er det en populær gæst, der runder de danske kyster i disse dage.

-Hornfiskene kommer ind for at gyde i de danske farvande. Når det er sket, så fortsætter de mod Østersøen, hvor de tilbringer sommeren. Til efteråret kommer de tilbage, men det sker på så dybt vand, at de er langt sværere at fange. De tager tuen helt over til vest for de britiske øer, inden de næste forår kommer tilbage, fortæller Henrik Larsen fra organisationen Fishing Zealand.

 

 

Fishing Zealand er et samarbejde mellem sportsfiskerorganisationer, turistorganisationer og 12 kommuner - i Lorryland er Gribskov, Frederikssund, Lejre og Roskilde med. Og organisationen arbejder for at fremme bæredygtigt fiskeri på en måde, der samtidig støtter lystfiskeriet.

I Kalundborg er der i den komende weekend hornfiskefestival  med indbyggede konkurrencer. Den, der fanger den længste hornfisk, vinder. Men fiskeriet er i fuld gang på hele Sjælland. For det er nu, de bedste fisk kan fanges.

-De kan faktisk blive ret store. Man siger, at en hornfisk på 80 centimeter er stor - men de kan reelt blive helt op til en meter, selv om det er sjældent, fortæller Henrik Larsen.

I København er fiskerne i disse dage samlet ved Slusen ved sydenden af Københavns Havn. Her strømmer vandet kraftigt.

-Og man skal netop se efter steder med strømmende vand og steder, hvor der er relativt dybt nær land - det er de steder, man kan fange hornfisk, siger Henrik Larsen.

 

 

Og - ja - det er nu og i de kommende cirka tre uger, man skal ud til kysten med fiskestangen - for derefter stilner hornfiskefesten af.

Men fiskene kommer med garanti tilbage næste forår.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik