Nu er det sikkert: FC København er dansk mester

Efter 1-1 ude mod FC Nordsjælland er det endelig afgjort. FC København har vundet den danske Superliga i fodbold for andet år i træk.

De fleste vil nok sige, at det i år bare har været et spørgsmål om tid, før FC København blev danske mestre i fodbold for 12. gang i klubbens forholdsvis korte historie.

De forsvarende mestre har hele sæsonen igennem været suveræne, og selvom der stadig er fire kampe tilbage af sæsonen, kunne løverne allerde her til aften løfte superligatrofæet efter uafgjort på udebane i Farum.

quote Vi har træning i morgen, men jeg kommer ikke!

Youssef Toutouh, Fodboldspiller, FCK

- Det er ærgerligt, at vi ikke kan vinde og blive mestre, men det er ligemeget nu. Jeg er meget stolt, og det er stort for os, siger FCK-spilleren Youssef Toutouh til Canal 9 efter kampen.

- Vi har træning i morgen, men jeg kommer ikke!

Ved pausestillingen 1-0 til hjemmeholdet fra FC Nordsjælland så det dog ud til, at mesterskabsfesten blev udskudt, og FCK anfører Mathias "Zanka" Jørgensen var også meget kort i spyttet under et pauseinterview: FCK skulle ikke tabe i dag.

- Det er dejligt, at vores balkandrenge giver den gas nu, så kan jeg være lidt mere afdæmpet. Der var nok ikke mange, der havde regnet med det ville blive så godt, som det har været, siger Mathias "Zanka" Jørgensen efter kampen til Canal 9.

Men det gjorde de så heller ikke efter en scoring af den indskiftede topscorer Andreas Cornelius - og FCK fastholder derudover sin stime i Superligaen som ubesejrede i Superligaen efter de første 32 af i alt 36 kampe.

FCK er 16 point foran Brøndby, som med al sandsynlighed ender med sølvmedaljerne i Superligaen - den bedste placering for Vestegnsklubben siden 2006, hvor det også blev til en anden plads.

FCKs mesterskab er blandt andet kommet i hus efter en god halvsæson fra den tidligere anfører Thomas Delaney. Han blev kåret som Årets Spiller i Superligaen, og blev allerede i vinter solgt til den tyske Bundesligaklub Werder Bremen.

En anden profil har været angriberen Andreas Cornelius, der så sent som i denne uge officielt blev meldt solgt til den italienske Serie A klub Atalanta, hvor han skal spille fra næste sæson.

De to klubber fra hovedstadsområdet FCK og Brøndby møder derudover hinanden den 25. maj hinanden i finalen af den danske pokalturnering i Parken. En turnering, som FCK også vandt sidste år efter en 2-1 sejr på hjemmebanen over AGF, så der er fortsat meget at spille om for de to ærkefjender.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik