Nu bæres lyset frem: Her kan du se Lucia

På onsdag er det Luciadag. Vi har derfor samlet et overblik over, hvor du kan se et smukt luciaoptog.

"Nu bæres lyset frem, stolt på din krone".

Sådan kommer det til at lyde mange steder på onsdag, hvor det er Luciadag. Oprindeligt var Luciadag en fest for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn betyder 'lys'. Men her i Danmark er traditionen med lys og sang blevet en fast del af juletiden, og hvert år går især børn Luciaoptog i alt fra kirker til plejehjem.

Også flere steder her i vores sendeområde vil man kunne opleve et luciaoptog. Derfor har vi samlet overblik med forslag til, hvor du kan se lyset blive båret frem.

 
 
Foto: Bax Lindhardt / Scanpix

Lucia i kajak

Igen i år lyses Københavns kanaler op med lysende kajakker og sang på Luciadag. Turen starter fra Kayak Republic på Børskaj i København og derefter sejles der gennem Nyhavn og forbi Højbro Plads, inden turen slutter tilbage ved Kayak Republic, hvor der vil være æbleskiver og glögg.

Læs mere om arrangementet her.

Luciaoptog i Tivoli

Når mørket har lagt over haven i Tivoli gøres der klar til Luciaoptog. Koret består af hele 100 piger og drenge fra Frederiksberg Sogns Pigekor, Dragør Kirkes Børne- og Ungdomskor, Vesterbro Sogns Ungdomskor og Brønshøj Kirkes Pigekor.

Paraden går i gang klokken 17.30 og både starter og slutter foran 'Den Flyvende Kuffert'.

Du kan læse mere om optoget her.

 
 
Foto: Erik Refner / Scanpix

Luciaoptog på Roskilde Havn

"Når København kan, så kan Roskilde også." 

Sådan er sloganet for Luciaoptoget på Roskilde Havn, hvor der også bliver arrangeret luciaoptog i kajakker. Arrangementet stater klokken 16.00, der åbnes for boder med både æbleskiver og glögg.

Se mere om arrangementet her.

Lucia i Domkirken

Hvis du i Roskilde ikke vil en tur på havnen kan du også tage i Domkirken, hvor Roskilde Domkirkes Pigekor vil gå luciaoptog. Arrangementet starter klokken 17.00 og du kan læse mere her.

Lucia i Helsinge

100 elever fra Helsinge Realskole skal gå luciaoptog på plejehjemmet Helsingegården. Dagen indledes dog med, at optoget går Lucia til morgensang i skolens hal, hvorefter de så går til genboerne på Helsingegården.

Luciadag sluttes for eleverne af klokken 16.30 på gågaden i Helsinge, hvor der opføres et udendørs Luciaoptog.

Luciaoptog i Frederiksberg Centret

Klokken 16.30 fejrer Frederiksberg Musikskole lysets fest i Frederiksberg Centret. Her kan du opleve en hyggelig og magisk stemning, når de sangglade børn synger julen ind.

Læs mere om arrangementet her.

Optog på Køge Bibliotek

På Køge Bibliotek synes der også Luciasang på onsdag, når koret fra Sct. Nicolai Skole går Luciaoptog.

Læs mere her.

Lucia på Vesterbro

Nattens længste Luciaoptog findes på Vesterbro, hvor Vesterbro Sogns Luciakor synger for. Optoget begynder i Mariakirken klokken 17.00 og slutter i Sct. Matthæus Kirke med varm glögg og æbleskiver.

Sankt Annæ Skoles kor

Koret fra Sankt Annæ Skole på Amager får en travl dag. De skal nemlig rundt og gå Lucia fem forskellige steder. Blandt andet i Københavns Lufthavn og på Den Blå Planet.

Vi følger Sankt Annæ-koret hele dagen, så der kan du også følge med og få den gode Luciastemning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik