Domkirken brænder, lød det i går i Paris, ligesom det gjorde for lidt mere end 50 år siden i Roskilde. Og noget kunne tyde på, at tragedien kan gentage sig selv.
Det var i 1968, at Roskilde Domkirke stod i flammer, men så langt behøver vi slet ikke gå tilbage for at finde eksempler på historiske, danske bygninger, der nær var gået tabt for altid. I 2010 var det Dehns Palæ, 2011 var det KB Hallen og i 2016 brændte Svinkløv Bade Hotel ligeledes ned til grunden.
Om projekt SikreHuse
SikreHuse er et formidlingsprojekt mellem Foreningen Historiske Huse og Danske Beredskaber, der tilbyder gratis rådgivning og viden til ejere og brugere af historiske bygninger.
Derigennem håber de både at kunne redde liv og sikre bygninger og inventar mod brand-, storm- og vandskader.
Projektet bliver støttet gennem af Grundejernes Investeringsfond, RealDania, og en række private fonde.
Kilde: SikreHuse
En af grundene kan være, at bygninger skal leve op til de brandregler, der var, på det tidspunkt de blev bygget. Det vil sige, at KB Hallen, før den brændte, skulle efterleve brandreglerne fra 1938. Regler der langt fra er tilsvarende nyere byggerier. Det vil et nyt projekt, der hedder SikreHuse, lave om på.
- Når det kommer til brandsikring af historiske bygninger, så halter vi efter i Danmark. En bygning kan lovmæssigt have sit på det tørre, men det betyder langt fra, at bygningen brandteknisk er sikker, siger Bjarne nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber og en af initiativtagerne bag projektet, til TV 2 Lorry.
Nemme løsninger
Der er omkring 9000 fredede og 300.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark. Mange af bygningerne er bygget af særlige materialer og med specielle konstruktioner. De kan også have værdifuldt interiør som vægmalerier eller andet, og det kan måske virke som en stor mundfuld at kaste sig ud i en større brandsikring, men ifølge Bjarne Nigaard behøver det ikke være så kompliceret.
- Det behøver ikke være store, gennemgribende tiltag, selv små skridt kan gøre en forskel. Det behøver ikke være mere end at sætte en røgalarm op, rengøre loftet eller overveje, hvor man placere sine mest værdifulde klenodier – de behøver måske ikke hænge i riddersalen bygget af træ, siger han.
Med projektet SikreHuse håber Foreningen Historiske Huse og Danske Beredskaber, at der kommer fokus på problemet, og både brugere og ejere af de pågældende bygninger af frivillighedens vej vil gøre noget ved brandsikkerheden.
Vores allesammen historie
I Norge fik en række brande i Bergen og i nogle af deres stavkirker staten til at lave en systematisk sikring af deres kulturarv. Noget der kan være nødvendigt med denne type huse, der kræver en særlig håndtering både før og under en eventuel ulykke. Det har vi ikke i Danmark.
- Billederne fra Paris viser med al tydelighed, at vi gør klogt i at sikre vores egen kulturarv i Danmark bedre, så den danske kulturarv ender på samme måde. Denne type bygninger, der kan være samlingspunkter for hele landet, er i høj grad en del af vores identitet, siger Dorthe Bendtsen, der er restaureringsarkitekt og projektleder for SikreHuse, til TV 2 Lorry.
Det bør du gøre, hvis du ejer en bevaringsværdig bygning
- Installer, så vidt muligt med hensyn til bygingen, tekniske brandløsninger som sprinkler anlæg, brandalarmer og automatisk alarmering.
- Få fjernet brandbart materiale fra loftet og få fejet blade og lignende. En glemt papkasse kan få alvorlige konsekvenser i et gammelt hus.
- Tag en snak med det lokale beredskab. Brandsikring er dynamisk og ændrer sig ofte.
Kilde: Danske Beredskaber
Det har hvert år store menneskelige og økonomiske omkostninger, når bygninger rammes af brand, og flere historiske bygninger er gennem årene forsvundet, men projektet handler ikke kun om de nationale symboler, det handler også om de mange almindelige, fredede huse.
- Vi forsøger at række ud til almindelige husejere, for deres fredede hjem er i lige så høj grad en del af kulturarven. En bygning behøver ikke have tre spir og en kuppel for at give noget særligt til en by, siger Dorthe Bendtsen.
