Foto: Rasmus Kongsgaard

Nostalgisk pop-party i Tivoli: Elsker du også 90'erne?

Koncertturnéen ’Vi Elsker 90’erne’ kommer til sommer for første gang til Tivoli.

Barbie Girl, What Is Love?, Sing Halleluja.

Vi Elsker 90’erne’ er et event, der betingelsesløst hylder nostalgi-pop’en og den kæmpe fest, vi – der var unge i 90’erne – havde. 

Rune Erbs Ledet, programchef i Tivoli.

Nogle af 90'ernes største pophits vil brage ud over Plænen, når den nostalgiske koncertturné 'Vi Elsker 90'erne' indtager Tivoli til sommer.

Det er første gang, 90'er-turnéen kan opleves i Tivoli, og hovednavnet er Aqua, der tidligere har optrådt i forlystelseshaven.

- Vi Elsker 90’erne’ er et event, der betingelsesløst hylder nostalgi-pop’en og den kæmpe fest, vi – der var unge i 90’erne – havde. Det er jeg glad for at vi, for en enkelt aften, kan fejre i selskab med vores mange pop-glade gæster, siger Rune Erbs Ledet, der er programchef i Tivoli.

Læs også AQUA klar med hitparade til 90'er-fest - dog uden "spike-hår"

De spiller også til 90'er-fest i Tivoli

  • Cut ´N´ Move (’Get Serious’, ’Give it Up’)
  • Dr. Alban (‘Sing Halleluja!’)
  • Haddaway (’What Is Love? (Baby don’t hurt me))’
  • DJ Sash (‘Equador’)
  • Twenty 4 Seven (‘Slave to the Music’)
  • Dr. Bombay (‘Calcutta’, ‘Rice & Curry’, ‘S.O.S (The Tiger Took My Family))’
  • Blå øjne (’Romeo’)
  • Drömhus (‘Vill ha dig’)
  • Flere navne offentliggøres løbende

Aqua, Dr. Alban, Haddaway og de andre 90'er-stjerner optræder i Tivoli den 19. august (samme dag som den årlige Copenhagen Pride-parade i København). Billetter til arrangementet kan købes fra i morgen, onsdag. 

Aquas koncert i Tivoli bliver bandets eneste koncert i København i sommermånederne, og forsanger Lene Nystrøm glæder sig til gensynet med Plænen.

- Det at spille Tivoli er en stor ære for alle danske kunstnere, vil jeg mene. Vi kommer til at poprocke Plænen med enormt overskud, og vi vil helt klart have nogen overraskelser med til publikum, lyder det fra sangerinden.

Det koster 325 kroner plus gebyr at være med til 90'er-løjerne i Tivoli.

Læs også 10.000 vender tilbage til 90'erne i Rødovre