Nordsjællandske elever har danmarksrekord i karaktersnit

Elever i fem kommuner nord for København klarer sig bedst gennem 9. klasse. Eksperter peger på, at der er unødigt store forskelle.

Der er ganske store forskelle på hvilket gennemsnit, eleverne i 9. klasse forlader folkeskolen med, når man sammenligner alle landets kommuner. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som Jyllands-Posten omtaler fredag.

De viser, at det er elever fra kommuner som Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, der scorer de højeste karakterer. Her får eleverne i gennemsnit over 8, når de forlader folkeskolen, mens Albertslund indtager en 94. plads blandt landets 98 kommuner. Her får eleverne 6,0 i gennemsnit.

NORDSJÆLLAND TOPPER KARAKTERLISTE

Gennemsnit for afgangseksamen

1. Hørsholm: 8,3
2. Lyngby-Taarbæk: 8,2
3. Rudersdal: 8,3
4. Gentofte: 8,1
5. Allerød: 8,0

Unødigt store forskelle

Forskellene kan forklares med sociale forskelle på eleverne, men en række eksperter peger på, at der er unødvendigt store forskelle. Målrettede investeringer i skolerne i de områder, hvor karaktererne er lave og bedre efteruddannelse af lærerne kan gøre en forskel.

- Det triste er, at den forskel, der er på eleverne, når de begynder i skole, i dag ofte øges i løbet af deres skolegang. Det opløftende er, at det kan lade sig gøre at mindske forskellen, siger professor Jens Rasmussen, Aarhus Universitet, til avisen.

Regeringen har i regeringsgrundlaget varslet en pulje på 500 millioner kroner til skoler, der lykkes med at hæve de fagligt svage elevers niveau. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik