Det er nødvendigt for at skabe den vækst i yderkommunerne, der i sidste ende vil komme alle til gode.
»Hovedstaden og alle andre vækstcentre bør tage ansvar for det, der er deres arbejdskraftopland. Hver gang vi får en stærkere vækst i hovedstadsregionen - og her mener jeg alle kommuner øst for Storebælt - kommer det også vores borgere til gode,« siger Jens Ive til Ugebrevet A4.
Derfor er han med egne ord interesseret i 'alle initiativer, der kan løfte den samlede vækst i området'.
Han peger specifikt på den udligningsmodel, der sikrer forskellige kommuner i hovedstaden støtte fra andre kommuner, selvom de klarer sig udmærket.
»I øjeblikket udligner vi fra nogle ekstremt stærke kommuner til andre kommuner, der stadig er meget stærke. I stedet bør vi sætte udligningsniveauet ned og så i højere grad give til udfordrede kommuner som Lolland og Ishøj, der virkelig har et behov,« siger borgmesteren.
Men også investeringer i infrastruktur er vigtige for at sikre fremtidig vækst i Danmarks yderste kanter.
»Vi skal have en effektiv pendling frem og tilbage. Du skal kunne hoppe på toget i Guldborgsund og være i København på 45 minutter. Det er det, vi skal ned på, for at Lolland kan blive et attraktivt arbejdskraftopland for hovedstaden,« siger Jens Ive.
Netop Lolland tager i en ny stor undersøgelse prisen for den kommune, der er mest udfordret socialt og økonomisk. Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er enig i, at kommunen trænger til hjælp udefra.
»Så sent som i 70'erne og 80'erne var der rigtig meget slum i hovedstaden. Dengang var provinskommunerne med til at betale for at modernisere København som by. Nu er det måske på tide, at man kigger lidt den anden vej,« siger Holger Schou Rasmussen til Ugebrevet A4
Han vil dog hellere have flere ressourcestærke folk til egnen og flere arbejdspladser end flere penge i udligningen.
I undersøgelsen har tænketanken Cevea ranglistet samtlige kommuner ud fra, hvor godt de klarer sig på forskellige områder som indkomst, beskæftigelse, uddannelse, kriminalitet og gæld. Og den såkaldte socioøkonomiske ulighed er enorm på tværs af landets kommuner.
Forskellene er mest udtalte på Sjælland, hvor både af de allerbedste og de allerværste kommuner ligger. Især syd- og vestsjællandske kommuner samt enkelte vestegnskommuner har massive sociale og økonomiske problemer.
I den anden ende af skalaen topper Dragør som den kommune, det er bedst at bo i, med flere nordsjællandske kommuner lige i hælene. Rudersdal er næstbedst med indkomster langt over gennemsnittet, høj beskæftigelse og lav kriminalitet og gæld blandt borgerne.
Den grelle situation på Lolland skyldes ikke mindst, at mange offentlige arbejdspladser er flyttet fra området til særligt København, fortæller Holger Schou Rasmussen.
»Hovedstadens vækst de sidste ti år er gået på en kannibalisering af resten af Østdanmark. Det er sket ved centralisering af offentlige arbejdspladser, som er blevet suget ud af det øvrige Sjælland,« siger Holger Schou Rasmussen.
Det har blandt andet ført til, at unge efter endt uddannelse aldrig er vendt tilbage til deres hjemstavn. I alt har centraliseringen over årene kostet Lolland 600 offentlige arbejdspladser. Det har trukket mange ressourcestærke borgere med sig og afholdt andre fra at bosætte sig her. I stedet tiltrækker kommunen fortrinsvist førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der mangler et billigt sted at bo.
»Når man bliver ved med at trække offentlige arbejdspladser væk fra en egn, der er lavt befolket, og der ikke kommer noget andet i stedet, så får man den udvikling, vi har set,« siger borgmesteren, der efterlyser en national strategi for, hvordan landet, fra udkant til vækstcentre, kan bindes bedre sammen.
