00:14

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

1 af 5

Nordsjælland: Tumult og anholdelser ved tankstation

Ingen vil kendes ved bil med stjålne nummerplader, som Nordsjællands Politi finder på stedet.

Nordsjællands Politi måtte skride til anholdelser, da der tordsdag aften opstod tumult ved en tankstation  på Bistrupvej i Birkerød.

Ifølge vagtchef Martin Tang blev ordensmagten tilkaldt, fordi der var ballade på stedet.

- Da vi ankommer, er der en del unge, som står og råber efter politiet, siger han til TV  2 Lorry.

Politiet når at anholde fire - og kort efter løslade de tre igen - før der igen er ro på stedet.

- Bagefter finder vi en ældre Mercedes med efterlyste nummerplader. Den er der ingen, som vil kendes ved. Så den er nu beslaglagt, fortæller Martin Tang.

Den fjerde anholdte, en 26-årig mand fra Nærum,  blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. 

Også han er løsladt igen.