Nordsjælland overtager Viborgs plads i håndboldligaen

Nedrykkerne fra Nordsjælland Håndbold har fået det økonomiske grundlag på plads og fortsætter på første klasse

Nordsjælland Håndbold har takket ja til tilbuddet om at overtage Viborg HK's plads i Herre Håndbold Ligaen i næste sæson.

Det oplyser formand Jørgen Simonsen, efter at klubben har fået det økonomiske grundlag på plads.

- Vi har fået opbakning fra vores samarbejdspartnere og tre kommuner i Nordsjælland, så vi føler, at vi har grundlaget på plads til at deltage i Herre Håndbold Ligaen, siger Jørgen Simonsen.

Nordsjælland Håndbold sluttede sidst i Danmarks bedste række i denne sæson og havde egentlig indstillet sig på en anden virkelighed.

- Det er klart, at alle spillere blev fritstillet, og vi havde forventet, at vi skulle ned i 1. division. Nu er vi tilbage i ligaen, men vi ændrer ikke på vores koncept. Vi satser på ungdommen, siger formanden.

Viborg HK valgte at trække klubbens herrehold fra ligaen og lod det tvangsnedrykke til 2. division, da man i stedet satser alt på kvindeholdet.

Nordsjælland Håndbold fik samme dag tilbudt at overtage den ledige plads af Dansk Håndbold Forbund (DHF).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik