Nordsjælland: Helte hædres af politiet

Nordsjællands Politi sagde i dag ved en dusøroverrækkelse tak til en række borgere, som har ydet en særlig indsats for deres medmennesker.

Hvert år samler Nordsjællands politi de mennesker, der har ydet en særlig indsats og fortjener en stor tak. I dag var det til den årlige dusør overrækkelse.

27 personer var inviteret op til Nordsjællands Politi i Helsingør, hvor de modtog et bevis på deres heltegerning og en dusør på 2.000 kroner.

Reddede mand fra selvmord

Fire af de personer, som modtog dusører i dag var Birgitte Jørgensen, Per Petersen, Anders Rasmussen og Anne Sørensen, som reddede en mand, der ville drukne sig selv.

Den 6. juni 2015 kl. 15:37 ville en mand at tage sit eget liv i havet ved i Gilleleje. Manden henvendte sig til Birgitte, Anne Mette og Anders, og spurgte om de havde en mobiltelefon, hvorved de svarede nej. Manden virkede konfus og bad dem om at sige til hans datter og dennes mor, at han elskede dem.

Herefter gik manden ud i havet. Birgitte og Anders løb efter ham ud i havet. De medbragte en redningskrans. Imens ringede Anne Mette 1-1-2.

Birgitte og Anders kom så langt ud i vandet, at de måtte svømme for at få fat i manden. De fik fat i ham og trak ham ind på lavere vand, til trods for at manden var modvillig. Da de nåede lavere vand, hjalp Per til med at trække dem ind i redningskransen og med at overmande manden.

De fastholdt i fællesskab manden indtil patruljen kom til stedet. Patruljen gik ud i vandet og i fællesskab trak de manden op på stranden. Her satte manden sig så meget til modværge, at han måtte lægges i håndjern. Her hjalp Per igen patruljen med at fastholde manden.

På dette tidspunkt ankom redningsbådene fra Falck, ligesom der kort efter ankom en ambulance.

Nordsjællands Politi siger om handlingen:

- Vores skøn er, at såfremt Birgitte, Anne Mette, Anders og Per ikke havde trådt i karakter, var manden formentlig druknet, idet han var meget beslutsom og kæmpede for at komme ud i havet og tage en ende på sit liv.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik