Nordsjælland er mest belastet af indbrudstyve i julen

Dobbelt så mange anmeldelser om juleindbrud i Nordsjælland som i København. Bornholm som sædvanlig i bund.

Nordsjælland ligger klart i spidsen i en kedelig statistik. Den relativt velstående landsdel er mere plaget af juleindbrud end andre landsdele, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

Faktisk har denne politikreds fået flere end dobbelt så mange anmeldelser som Københavns Politi. I Nordsjællands Politi har betjentene taget imod 106 anmeldelser, mens det i hovedstaden er blevet til 51.

I øvrigt ligger også Østjyllands Politi, Fyns Politi og Sydøstjyllands Politi i toppen, mens Bornholm som sædvanlig ligger helt fredsommeligt i bund. Ikke et eneste indbrud er det blevet til på øen.

Stjal til en stjernekikkert 

Samlet set har 742 borgere anmeldt til politiet, at de har været udsat for indbrud, og det er lidt færre end i 2016, da tallet var 759, oplyser Rigspolitiet onsdag.

Den målte periode løber fra 20. til 26. december.

I løbet af julen er det i øvrigt lykkedes for betjentene at opklare et par sager om indbrud allerede.

For eksempel er en mand fra Randers blevet sigtet for et indbrud i en mindre by, og også i Sønderborg er der sket anholdelse.

En 37-årig holdt officielt juleferie, da betjente troppede op hos ham og sigtede ham for et indbrud, hvor der blev stjålet blandt andet udstyr til en stjernekikkert.

Han havde fået udgang fra det fængsel, hvor han er i færd med at afsone en straf. Onsdag skal en dommer afgøre, om han nu skal varetægtsfængsles.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik