Bor man i Nordsjælland, har man bedre forudsætninger for at leve længe. Foto: Torben Christensen / Ritzau Scanpix

I Nordsjælland lever de længst

Københavnere har Danmarks korteste middellevetid, mens nordsjællændere lever længst. Tallene udstiller problematisk ulighed, mener professor.

Der er stor forskel på, hvor gammel man bliver, alt efter hvor i landet, man bor. Nordsjællændere lever således næsten tre år længere, end københavnere.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Den højeste levetid i Danmark findes i Nordsjælland, hvor indbyggernes middellevetid er på 82,2 år, mens københavnerne med en middellevetid på 79,4 år har den korteste i landet.

På landsplan ligger middellevetiden på 80,9 år. Både Østsjælland og Københavns Omegn ligger over landsgennemsnittet.

FAKTA: Middellevetid

Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden.

Kilde: Ritzau

København indtager en bundplacering for begge køn med en middellevetid på 77,2 år for mænd og 81,6 for kvinder. Nordsjælland topper med 80,4 år hos mænd og 83,8 år hos kvinder.

Professor: Problematisk ulighed

Den uhomogene levetid kan have forskellige årsager, forklarer professor i folkesundhed, Peter Vedsted. Han peger på faktorer som opvækst, uddannelse, arbejde og indkomst som afgørende for livsstil og sundhed.

- I områder af Danmark, hvor det er dyrt at bo, søger folk hen, der er godt uddannede og har gode ressourcer. Vi har at gøre med geografisk ulighed. Får man høj indkomst, kan man flytte til Nordsjælland, hvor livsstilen er bedre, og sundhedsadgang er god, siger Peter Vedsted.

- Vi kan se, at der er børn og unge, der, fordi de vokser op i et bestemt område, allerede er dårligere stillet sundhedsmæssigt end børn og unge i et andet område. Det er er jo et kæmpe problem, siger han.

- I Danmark fortæller vi os selv og resten af verden, at vi er et meget lige land. Vi siger, at vi kan klare os godt uanset vores baggrund. Vi kan godt lide, vi er et land, hvor vi ikke har de sociale forskelle. Derfor et det problem, vi kan se, at vi har de her forskelle, som vi siger, vi ikke har. Vi ser effekten af den sundhedsmæssige ulighed, siger Vedsted.

Kommunerne skal løfte de svage

Han peger på flere indsatsområder, hvor man kan lave sundhedspolitiske landvindinger. Han nævner politisk stillingtagen og indsats mod rygning ved hjælp af prisregulering på tobak og mindre indviklet og bureaukratisk sundhedsvæsen, så svagest stillede også får det maksimale ud af sundhedsvæsenet som mulige indsatsområder.

Men særligt et sted skal indsatsen skærpes, hvis den sundhedsmæssige ulighed skal til livs:

- Kommunerne spiller en kæmpe rolle. De har med børn, forældre, familier, skolen, ungdomsuddannelsen og så videre at gøre. Det hele er afhængigt af velfungerende kommuner, der skal støtte op om at løfte de svageste i samfundet, siger han.

Ser man på de nye tal, stiger middellevetiden fortsat. I forhold til året før er det en stigning på 0,14 år for mændene og 0,03 år for kvinderne.

Middellevetiden er for begge køn steget nærmest uafbrudt siden starten af 1990’erne.