Omkring 45.000 italienske hestekræfter slippes løs i hovedstadsområdet i dag.
Anledningen er 'Ferrari Owners Club Nordic Meeting 2016,' som er den største samling af Ferrari'er på dansk jord nogensinde.
Deltagerne kommer fra Danmark, Norge, Sverige og Finland og mødes 3. til 5. juni for at dyrke den fælles passion for Ferrari.
Til dette års nordiske træf er der hele 84 Ferrari'er samlet , og det trækker mange beundrere til.
- Det er vildt, at der kan samles så mange på ét sted og så i Danmark, siger Frederik Emborg, der i dagens anledning ikke nøjes med at fotografere med mobilen.
De brølende motorer fra verdens - muligvis - mest ikoniske bil startede dagen på Kongens Nytorv i København. Herfra gik turen nordpå til et pitstop på Skovshoved Havn. Derefter videre op ad Strandvejen fra Klampenborg til Hørsholm.
Du kan se nogle af de flotte biler i klippet her:
Ferrari Owners Club
Ferrari Owners Club Denmark har ca. 200 medlemmer.
Ferrari har 70 års jubilæum I 2017.
Ferrari er det mest vindende bilmærke i F1-sportens historie.
Ferrari producerer omkring 7.000 biler om året.
Kilde: Ferrari Owners Club Denmark