Prisvinder: Nørreport Station har Danmarks flotteste lys

Nørreport Station har modtaget Den Danske Lyspris 2016.

- Projektet rammer den helt særlige tone, som kendetegner skandinavisk arkitektur og lysdesign, når det er bedst. 

Sådan lyder det fra juryformand Anne Bay fra Dansk Center for Lys, som siden 1948 har forsøgt at udbrede kendskabet til hensigtsmæssig belysning. 

- Der er en fin balance mellem mellem almenbelysningen og effektbelysningen, og det gør stationen både tryg, overskuelig og oplevelsesrig i de mørke timer, siger hun. 

Derfor har Ny Nørreport modtaget Den Danske Lyspris 2016, der hvert år belønner nyskabende projekter med menneskers liv og behov i centrum. 

Den Danske Lyspris

Dansk Center for Lys har siden 2008 belønnet projekter, der skaber godt liv. 

De norminerede projekter i 2016 var:
- Roskilde Rockmuseum Ragnarock
- Nordhavn Station
- Nørreport Station
- Stagelse Psykiatrisygehus

Det er blandt andet kombinationen af varmt og koldt lys, samt placeringen af lyskilder under stationens søjler og langs stationens cykelstativer, der gør Ny Nørreport til noget særligt. 

Belysningen af tagene, ventilationstårnene og cykelbedene er enkel og smuk og gør Nørreport Station til et ikonisk sted i København. (..) Tårnene får en friskhed og en lethed af det kolde lys, og det varme lys på undersiden af padehattetagene virker imødekommende, står der blandt andet i begrundelsen for nomineringen. 

- Nørreport er et godt eksempel på, hvad lys betyder for byrum. Lyssætningen har både betydning for trygheden i stationsområdet, og på samme tid fungerer lyset vejledende i forhold til at finde rundt, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell i en pressemeddelelse. 

Se det imponerende og nu prisvindende lys på Nørreport station her. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik