Nørrebros nye vartegn har Nordens bedste tag

Mærsk Tårnet på Nørrebro har vundet stor arkitekturpris for sit enorme grønne tag.

I København bliver flere og flere bygninger udstyret med grønne åndehuller på toppen.

Lige ud til den larmende, osende Blegdamsvej på Nørrebro ligger Københavns Universitets nye højhus Mærsk Tårnet.

Tagene på bygningen ligger i mange forskellige niveauer og er alle blevet beplantet med vild natur som tjørnebuske, natureng og egetræer, så de studerende selv fra 6. etage kigger lige ud på noget grønt.

Det grønne tag på 5.000 kvadratmeter på Mærsk Tårnet har netop vundet ”Scandinavian Green Roof Award”. Prisen går hvert år til det ”bedste og mest bæredygtige grønne tag i Skandinavien”.

Det skriver Berlingske.

Beplatningen på de enorme grønne tage er inspireret af den gamle græsningseng, der lå midt på Nørrebro indtil for knap 200 år siden, forklarer partner i SLA, Rasmus Astrup. 

Oldgammel natur midt på Nørrebro

Det er landskabsarkitekterne SLA, der har stået for Mærsk Tårnets grønne tag.

Taget er fyldt med 60 gamle arter, der alle groede vildt på samme sted for knap 200 år siden. Indtil 1840’erne var der nemlig en kæmpe græsningseng helt fra området ved Fælledparken til Sankt Hans Torv:

- Der var faktisk køer hele vejen ned til Sankt Hans Torv, og den sammensætning af planter var egentlig inspirationen for det projekt, vi har lavet. Det er jo bare sådan, at på en græsningseng, der er der nogle køer, der går og træder det ned en gang i mellem. Her har vi så erstattet køerne med studerende. Men principperne er de samme, forklarer Rasmus Astrup, partner i SLA, til TV 2 Lorry.

I dag er den gamle græseng som bekendt erstattet af højlydte, spraglede Nørrebro. Derfor er de gamle arter også blevet suppleret af nogle lidt mere eksotiske af slagsen.

- Det afspejler den samfundsmæssige realitet, der er på Nørrebro, og som vi synes, man skal fejre, fortæller Rasmus Astrup fra SLA.

Det vrimler med 60 arter på tagene rundt om Mærsk Tårnet. Nogle af dem er gamle og hjemmehørende arter, og nogle af dem er mere eksotiske. 
Det vrimler med 60 arter på tagene rundt om Mærsk Tårnet. Nogle af dem er gamle og hjemmehørende arter, og nogle af dem er mere eksotiske. 
Foto: TV 2 Kosmopol
Se her, hvordan Københavns Universitets nye vartegn ser ud indenfor, og hvordan bygningen skal løfte forskningen. 

Kæmpe vandcontainer

Taget ser ikke bare grønt ud. Det ér også smaddergrønt. Overfladerne opsamler regnvand, som bliver brugt indenfor i Mærsk Tårnet til toiletskyl i stedet for postevand og udenfor til at vande de mange træer.

Derudover har Mærsk Tårnet også et system, som kan håndtere meget kraftige regnskyl for at skåne de omkringliggende naboer for vand i kældrene.

Tagene er offentlige, så alle interesserede kan spadsere en tur rundt på de åbne tage og de mange broer.

Det store grønne tag anlagt af Skælskør Anlægsgartnere i samarbejde med Byggros og Birkholm Planteskole. C.F. Møller har tegnet bygningen, mens Rambøll er ingeniører.

De grønne tage ligger i alle mulige forskellige niveauer, så fleste mulige kan se ud på noget grønt. 
De grønne tage ligger i alle mulige forskellige niveauer, så fleste mulige kan se ud på noget grønt. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik