Nørrebros ældste bygning udsat for hærværk

Den hvide graverbolig på Assistens Kirkegården har fået blå graffiti på sig.

Nørrebros ældste bygning, graverboligen på Assistens Kirkegård, har måttet bo i en stålhal i de sidste 7 år. Metroarbejderne flyttede den nemlig for at kunne starte byggeriet af metrostationen ved Runddelen. 

Denne sommer blev den så flyttet de cirka 30 meter tilbage på sin rette plads, men ikke lang tid efter er den blevet udsat for hærværk.

Med blå maling har ukendte personer skrevet på facaden af den hvide bygning fra 1800-tallet. Det er angiveligt sket kort efter flytningen, oplyser Metroselskabet til TV 2 Lorry. 

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Graffitien fjernes ikke

Man har dog besluttet ikke at fjerne graffitien, fordi bygningen skal gennemgå en større renovering i 2018 før metrostationens åbning, hvor den skal stå knivskarpt.

Til gengæld bliver den nu pakket ind i plastikvægge med tag for både at kunne modstå vind og vejr - men også for at forhindre, at flere graffitimalere lader sig friste, oplyser Metroselskabet til TV 2 Lorry. 

Det er hovedentreprenøren CMT, der har ansvaret for byggepladserne, der normalt er bemandede med vagter og lukket med hegn af sikkerhedshensyn. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik