Nørrebrogade bliver endnu en gang bilfri for en enkelt dag

De firehjulede køretøjer med motor bliver bandlyst i fire timer på en af Københavns store hovedpulsårer.

Søndag d. 15. september er det sandsynligvis nemmest at droppe bilen, hvis man skal rundt i København.

Først står den nemlig på halvmaraton i Københavns gader, og når de mange tusinde løbere er færdige og kan hvile benene, så vedbliver Nørrebrogade med at være lukket for biler.

For Nørrebro Lokaludvalg inviterer igen i år til 'Bilfri Søndag på Nørrebrogade'.

Her vil mere end 30 lokale aktører byder ind med en masse sjove gadeaktiviteter for børn og familie og alle andre.

- Vi vil vise hvad Nørrebrogade kan bruges til når bilerne ikke fylder på vejbanen og give alle den oplevelse det er at gå midt på gaden, lyder det i en pressemeddelelse fra Nørrebro Lokaludvalg.

Aktiviteterne strækker sig fra Dronning Louises Bro til Den Røde Plads.

Det er helt overlagt, at den bilfrie dag ligger i forlængelse af Københavns halvmaraton. På den måde skal der bruges færre ressourcer på at afspærre gaden, når de sidste løbere har passeret.

Alle aktivitet starter klokken 14 og festlighederne slutter klokken 18.00. Derfefter er det igen muligt for biler at komme frem på Nørrebrogade.

Et udpluk af dagens aktiviteter

  • Kridtmaleri på hele Nørrebrogade med 4.000 stykker kridt
  • Folkefest med Per Vers, Turkman Souljah, Aisle, Lady Smita & Betül m.fl. og Pato Siebenhaar som konferencier.
  • Rat race med hjemmebyggede sæbekassebiler på Dronning Louises Bro
  • Stort loppemarked
  • Fodbold, håndbold, basketball, bordtennis, taekwondo, kampsport, jonglering og gadeleg
  • Rulleskøjter, løbehjul og skateboards
  • Højtlæsning, bogbyttebod, fællessang og fodbad
  • Hoppeborg og ansigtsmaling
  • Danseshow og musikworkshop
  • Børnequiz og den store Nørrebro-quiz

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik