Nu går det ikke længere med de alt for lange ventetider i Højesteret. Dommerne har i et brev bedt regeringen om at tage affære. I gennemsnit må borgere og virksomheder i gennemsnit vente i godt to år, før de får en afgørelse.
- Vi kan ikke være ventetiderne bekendt, siger præsidenten i Højesteret, Børge Dahl.
- Det er indlysende, at der er folk, for hvem det er rigtig trist, at det tager så lang tid. For eksempel hvis man i en sag om en arbejdsskade skal vente i flere år, siger Børge Dahl.
Farten er nede i snegletempo, fordi landets øverste domstol tvinges til at bruge tid på sager, som aldrig burde være kommet så langt.
Meningen med en stor reform af retsvæsenet i 2007 var blandt andet at sikre, at Højesteret skulle koncentrere sig om principielle spørgsmål, som har væsentlig samfundsmæssig betydning.
Men sådan er det ikke gået. En stor del af de civile retssager opfylder ikke kravene og burde have haft endestation i enten Østre eller Vestre Landsret.
Hver tredje af de civile sager fra landsretterne og hver anden sag fra Sø- og Handelsretten, som Højesteret har behandlet siden 2011, bliver stemplet som "uegnet" i brevet, som Højesteret netop har sendt til justitsminister Morten Bødskov (S).
Ministeren opfordres til at sørge for en hårdere sortering af hvilke sager, der kan nå frem til landets øverste domstol.
Fremover bør én instans fungere som nåleøje, foreslås det. I dag er det 260 dommere i byretterne, som i realiteten har hver sin nøgle til Højesteret.
Ifølge det seneste embedsregnskab gik der sidste år 862 dage, før der blev afsagt dom i en civil retssag.
I Norge er forholdene anderledes. Her er ventetiden nede på seks måneder.
- Jeg ser ingen grund til, at vi ikke kan få norske tilstande, siger chefen for Højesteret, Børge Dahl.
