Nikolaj er Danmarks bedste brolæggerlærling

Nicolaj Philip Larsen er en ægte fighter, der blev dømt ude af folkeskolen som talentløs. Nu er han kåret som Danmarks bedste brolæggerlærling.

Hundredvis af landets dygtigste lærlinge deltog i weekendens DM i Skills. Seks flotte guldstatuetter blev der hentet hjem til TV 2 Lorrys område. 

En af dem står nu på skrivebordet hos det lille familieejet firma, Smidstrup Brolægning. 

- Det er en stor ting for os, det er vores brolæggerlærling og vores egen søn, så man er jo endnu mere stolt, smiler en glad papfar og brolægger, Rene Christiansen.   

Nicolaj Philip Larsen kan altså nu kalde sig Danmarksmester, men at han skulle bliver mester i noget som helst, stod ikke i kortene. 

 
 

- Da Nicolaj gik i 8. klasse, troede hans  skolelærer ikke på ham. Men vi vidste, at der var noget i den dreng. Og nu må man sige, at skolelærerne har taget lidt fejl, siger Rene Christiansen til TV 2 Lorry. 

Nikolaj og hans makker Rasmus vandt det eftertragtede trofæ ved simpelthen at lave det flotteste mønster - en perfekt stjerne. 

 

Nu venter der snart en svendeprøve og med det nye titel i hus er selvtilliden helt i top. 

-  At jeg kan kalde mig Danmarks bedste brolægger, det er jeg rigtig stolt af, stolt over udføre sådan et godt arbejde, siger Nicolaj Philip Larsen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik