Niels' frisør så tegn på kræft og fik ham i behandling: "Kan ikke takke hende nok"

Næsten 3000 danskere får årligt konstateret modermærkekræft. Tømreren Niels Witt Bagge levede i lang tid med kræft uden at vide det, men blev reddet af sin frisør.

Niels Bagge bliver klippet i Virum af sin mangeårige frisør Lene Langhoff Jørgensen. For små tre år siden opfordrede hun ham til at søge læge på grund af et sår, som senere viste sig at være alvorlig modermærkekræft. Foto: TV 2 Lorry

54-årige Niels Witt Bagge fra Hillerød er tømrermester og har en helt særlig relation til sin mangeårige frisør, Lene.

Hun var nemlig med til at opdage, at han havde modermærkekræft en dag for små tre år siden.

- Jeg skulle ind og have klippet mit hår, og det har jeg jo fået gjort så tit, så det tænkte jeg ikke nærmere over. Jeg gik bare ind til Lene og sagde, at hun godt måtte se at komme i gang, for jeg havde faktisk også lidt travlt, husker Niels Witt Bagge tilbage.  

Men et helt almindelig frisørbesøg blev det langt fra til for Niels. For under klipningen opfordrede Lene ham til, at han tog kontakt til sin læge.

- Jeg kan huske, at han havde et sår, som væskede ret meget. Det er normalt en ting, som man hører, at man skal handle på, og derfor sagde jeg til Niels, at han burde tage til lægen og få det tjekket, siger Lene Langhoff Jørgensen, der til daglig arbejder som selvstændig mobilfrisør og i en frisørsalon i Virum. 

Gik rundt med kræft uden at vide det

I længere tid havde Niels gået rundt og kløet sig i hovedbunden, men uden at få gjort noget ved det.

Derfor blev frisørens ord et afgørende skub.

- Da Lene i første omgang sagde det til mig, havde jeg det sådan lidt, 'nåår ja, det er jo nok bare noget salve, som man skal smøre det med'. Men alligevel tænkte jeg efterfølgende, at der godt kunne være noget om snakken, for hun har alligevel set en del flere hovedbunde, end jeg har, siger Niels Witt Bagge. 

06:23

Se indslag om, hvordan Niels Witt Bagges frisør opdagede kræft i hans hovedbund Foto: Tobias Schiøler / TV 2 Lorry

Luk video

Efter frisørens klare opfordring kontaktede Niels først sin egen læge, som fik sendt ham videre til Herlev Hospital. 

Her vurderede lægerne hurtigt, at der var noget galt, og da han kom tilbage på hospitalet, modtog han den triste nyhed.

- Da jeg kom ind på hospitalet, og lægerne blot troede, at de skulle ordne en lille smule modermærke, viste det sig, at det alligevel var for stort, og at jeg havde gået med det for længe. Og så kørte hele rullen for alvor, hvor jeg i første omgang blev skrevet op til en rigtig operation, fortæller Niels Bagge.

Rammer tusindvis af danskere

Den seneste opgørelse viser, at cirka 2700 danskere blev diagnosticeret med modermærkekræft i 2017, og ved udgangen af 2015 levede mere end 27.000 danskere med sygdommen, som i sidste ende kan være dødelig.

Man får jo læst nogle bøger om, hvor hurtig man skal i behandling. Her så det ikke godt ud. 

Niels Bagge, tidligere kræftpatient. 

Her viser tallene, at overlevelsesprocenten for patienter med modermærkekræft et år efter diagnosticeringen ligger på 97 procent for mænd og 99 procent for kvinder.

Fem år efter diagnosticeringen er tallene faldet til 89 og 94 procent.

Ifølge en læge på plastikkirurgisk afdeling på Herlev Hospital er det afgørende, at patienterne opdager symptomerne tidligt.

- Det er livsvigtigt at opdage symptomerne tidligt i forløbet. Hvis patienterne kommer herind så tidligt, at vi kan fjerne al modermærkekræften, før den har nået en sådan tykkelse, at den kan have spredt sig til resten af kroppen, så minimerer vi patienternes risiko for, at der kommer noget igen, gevaldigt, siger Magnus Bjarnason, som er læge og ph.d.-studerende.

Derfor er det ifølge lægen vigtigt, er man selv er opmærksom på bestemte faresignaler på kroppen, og at man tager sig tid til et lægebesøg, hvis man bliver bekymret.

- Hvis man har modermærker, som ikke har pæne kanter, som flyder ud i den ene ende, som har flere farver i sig, som er større end seks millimeter, eller som ikke er symmetriske, så er det nogle tegn, man selv skal være opmærksom på, lyder det fra Magnus Bjarnason. 

Frisørelever lærer om kræftsygdomme

I et nyt forsøg på at opdage kræftsygdomme tidligere ude i befolkningen har lægen Magnus Bjarnason fra Herlev Hospitals plastikkirurgiske afdeling på egen opfordring lavet et samarbejde med frisørskolen NEXT i København.

 

Samarbejdet går ud på, at eleverne fremover som en fast del af undervisningen skal igennem et screenings-kursus, hvor de lærer at kigge efter forskellige faresignaler for kræftsygdomme i hovedbunden. 

 

Det er planen, at kosmetologeleverne på NEXT også skal tilbydes et kursus efter sommerferien. 

Kan ikke takke sin frisør nok

I dag er Niels Witt Bagge efter en vellykket operation erklæret rask og er nu inde til kontrolsyn på hospitalet hver tredje måned.

Ofte tænker han på, hvad der kunne være sket, hvis ikke han var startet på sit behandlingsforløb for tre år siden.

- Man får jo læst nogle bøger om, hvor hurtig man skal komme i gang med behandlingen for, at man har bedst mulige chancer for at overleve, og her kunne jeg godt regne ud, at jeg havde gået med det lidt for længe. Så det var godt, at jeg endelig kom afsted, da der var nogle, som kunne sige det til mig, lyder det fra Niels Bagge.

Også Niels' frisør er glad for, at hun var med til at få sin kunde ud i et behandlingsforløb, som hun nu har gjort med op til flere forskellige kunder. 

- Jeg er kun glad for, at jeg sagde noget dengang. Man ved jo ikke, hvornår han ellers var gået til lægen, for han havde gået rundt med sygdommen i noget tid. Så det kan da godt være, at det er sådan en som mig, der som udefrakommende kan komme ind og sige 'nu må du se og komme afsted', siger Lene Langhoff Jørgensen.

Denne betragtning er tømrermesteren fra Hillerød fuldstændig enig i. 

- Min kone havde også set, at jeg gik og kløede mig i håret, og hun havde også sagt til mig, at jeg skulle gøre noget ved det. Men det var lidt som om, at der skulle det sidste skub til, og så var det rart, at det var en udefra, som kom og råbte højt. Min frisørs ord havde nok mest betydning i sidste ende, slutter Niels Witt Bagge.

Fakta om modermærkekræft i Danmark

  • Over 2000 danskere rammes årligt af modermærkekræft:
    Danmark er på femtepladsen på listen over lande med flest tilfælde af personer med modermærkekræft. For meget sol og solskoldninger har hovedparten af skylden.
     
  • Mænd dør oftere af modermærkekræft end kvinder:
    Selvom lidt flere kvinder end mænd får konstateret modermærkekræft, så bliver flere kvinder helbredt.
     
  • Mænd går oftere for sent til læge: 
    Det skyldes, at mænd er mindre opmærksomme på deres krop, herunder modermærker, og derfor går for sent til lægen.
     

Kilde: www.tjekdinhud.nu

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik