Nettet strammes om mordsigtede brødre

Politiet har fundet vigtige dnabeviser i sagen om rovmordet på den 81-årige Kirsten Inge Damsgaard, der blev dræbt under et hjemmerøveri i Herlev den 30. december sidste år, skriver ekstrabladet.dk.

Det kom frem i retten i Glostrup i dag, hvor de to sigtede bulgarske brødre på 20 og 22 år fik varetægtsfængslingen forlænget med fire uger.
Den 20-åriges dna er fundet på kvindens lig, nemlig på den trøje som blev bundet stramt om hendes brystkasse, og den 22-åriges dna er fundet på hendes taske, hvor gerningsmændene stjal hendes pung med dankort, skriver ekstrabladet.dk.
Brødrene nægter sig skyldige, og har afvist at udtale sig til politiet og i retten.
Under ransagningen af brødrenes lejlighed på Frederiksberg fandt politiet den dræbtes smykker, og videoovervågning af brødrene før og efter drabet er vigtige beviser i sagen, skriver ekstrabladet.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik