Nervekrig om boliger på Hundested Havn

Hundested Havn står over for en moderniseringsproces. Til den hører boliger på havnen. Men hvor meget skal man bygge? Det er Hundested Havn I/S, der ejer en stor del af havnen, og kommunen ikke helt enige om, skriver Frederiksborg Amts Avis. 7000 kvadratmeter boliger, siger det politiske flertal. 12.000 kvadratmeter siger havnen.

Og så har havnens inter­essenter
endda givet sig 4000 kvadratmeter. Dansk Folkepartis
repræsentanter i byrådet støtter havnen og anklager det
socialistiske flertal for at »træde« på havnen.

- De kan ikke
være det bekendt, siger Jens Tusgaard (DF), der frygter, at
Hundested Havn I/S nu plastrer nordhavnen til med containere og
bjerge af flis.

Men venstrefløjen, der står fast på sine 7000
kvadratmeter boliger, ligger ikke under for pres. - Jeg ændrer
ikke holdning, fordi jeg bliver truet, siger enhedslistens
repræsentant i Halsnæs, Anja Rosengreen.