Den nepalesiske gruppe holder pause ved et af de modelfly, der bruges til brandslukningsøvelserne

Foto fra øvelsesområdet i Københavns Lufthavn Foto: Københavns Lufthavne

1 af 2

Nepalesere lærer at slukke flybrande i København

En gruppe brandmænd fra Nepal er på kursus i Københavns Lufthavn,hvor de lærer at slukke brændende fly

Brandtjenesten i Københavns Lufthavn er kendt for dygtighed og efefktivitet - så de er måske de helt rigtige som undervisere, når en gruppe brandmænd fra Nepal i denne uge er på kursus.

Nogle af verdens farligste lufthavne ligger netop i Nepal. Og da lederen af brandtjenesteakademiet i Københavns Lufthavn, Kim T. Olsen tilbage i 2014 holdt et foredrag ved en konference om flysikkerhed i Indien, så blev han kontaktet af en delegation fra Nepal. De inviterede ham til Nepal, for det var ambitionen at få styr på både organisation og uddanelse. Det førte til, at Kim Olsen var i Nepal i 2015, hvor han holdt et seminar for brandmændene.

Nu er en gruppe af brandmændene fra Nepal på kursus i København hisos Kim Olsen og hasn kolleger.

Du kan se et indslag om undervisningen på Tv 2 Lorry i aften klokken 19.30.

Og der er formentlig god brug for den rigtige undervisning. Kim Olsen vendte hjem fra sin rejse til nepal med et fly fra Turkish Airlines. Det selv samme fly er efterfølgende havareret i Tribhuvan Lufthavn i netop Nepal.