Foto: TV 2 Lorry

Nedrivning af Julianelund udskudt

Byrådet i Helsingør besluttede mandag aften, at man ikke vil rive helårsboligerne i Julianelund ned, mens beboerne kører en retssag mod kommunen

Området Julianelund ligger i en transportkorridor med særlige restriktioner. Siden 1960erne har området været udlagt som kolonihaveområde.

Ifølge loven må husene højst være på 24 kvadratmeter. Alligevel har mange bygget huse, som er meget større.

De skal rives ned, men beboerne har anlagt sag, og mens den kører, og Folketinget ikke har taget stilling til transportkorridoren Julianelund ligger i. vil Helsingør Kommune nu ikke kræve boligerne revet ned.

Det besluttede et flertal i Byrådet i Helsingør mandag aften, skriver Frederiksborg Amts Avis.