Togkaos lige i myldretiden: Køreledning faldet ned

Togtrafikken vil være påvirket resten af dagen, efter en køreledning faldt ned nær Københavns Hovedbanegård.

Københavnsområdet er fredag ramt af et stort togkaos. 

En køreledning er faldet ned nær Københavns Hovedbanegård, og det betyder, at der er færre S-tog og længere rejsetid. Alle linjer er ramt, undtagen linje F. 

Sådan kører togene i øjeblikket:

Linje A kører ca. hvert 20. minut mellem Farum og Køge.
(mellem Ny Ellebjerg og Ishøj skal du bruge linje E).

Linje B kører ca. hvert 20. minut mellem Hillerød og Høje Taastrup.

Linje Bx kører ikke i eftermiddag.

Linje C kører ca. hvert 20. minut mellem Valby og Frederikssund og igen ca. hvert 20 minut mellem Hellerup og Klampenborg.

Linje E og H kører ikke resten af dagen. 

Linje F kører normalt i øjeblikket.

Kilde: DSB

Problemerne begyndte 12:30, og togene vil køre efter særlig køreplan resten af fredagen, oplyser DSB på Twitter. 

- Vi har ikke sat togbusser ind, fordi der i forvejen kører busser inde i byen, oplyser DSB's pressevagt til TV 2 Lorry.

Passagerer opfordres til at tjekke rejseplanen.  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik