Naturvidunder fortæller 66 millioner års verdenshistorie

Et to centimetertykt lerlag i Stevns Klint har været med til at give os svar på, hvorfor dinosauerne uddøde.

Stevns Klint fortæller en drabelig historie.

- Som geolog elsker jeg at se på den her klint. Foruden det hvide kridt, vi har i bunden, og det store kalkudhæng på toppen, så har vi en markant linje, der hedder fiskeleret, som skiller de to lag. Og fiskeleret er der, hvor dinosaurerne dør for 66 millioner år siden, siger Bo Rasmussen, der er geolog på Østsjællands Museum.

Fiskeleret indeholder en masse rummateriale, der hedder iridium, som stammer fra en gigantisk asteroide på størrelse med København, der udslettede store dele af alt liv, der levede for 66 millioner år siden - heriblandt dinosauerne.

Den lagde sig nemlig som en hinde om hele jorden og skyggede for solen.

Bedste sted at se fiskeler

Og det er netop fiskeleret og de svar, det kommer med på spørgsmål om klodens historie, der gør, at klinten i dag er på listen over Verdensarv hos FN's organisation for kultur, videnskab og undervisning, UNESCO.

- Det er ikke, fordi man ikke kan se fiskeleret andre steder i verden, men Stevns Klint er det bedste sted i verden at se fiskeleret, siger Bo Rasmussen.

Øverst kan du se et indslag fra TV 2 Lorry om Stevns Klint. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik