Naturstyrelsen på skovhugst: Vil fælde de ældste træer

Naturorganisationer i kamp for statsskovenes gamle træer

Naturstyrelsen har planer om at fælde et stort antal gamle ege- og bøgetræer i blandt andet Gribskov, og den plan vækker voldsom harme i nogle af de organisationer, der kæmper for miljø og natur.

I Gribskov skal der fældes så meget som 10.000 rummeter her i 2016, men regeringen er netop nu er i gang med at forberede en naturpakke, som blandt andet kommer til at indeholde elementer om, at gammel skov skal stå urørt, fordi den beskytter truede arter i den danske natur - og derfor har naturorganisationerne svært ved at forstå Naturstyrelsens plan.

-Biodiversiteten er størst netop i gammel skov - for eksempel i Gribskov. Svampe og biller lever i gamle, hule eller rådne træer, og der er også flagermus, spætter og skovmår, der er afhængige af dem, siger Thor Hjarsen fra naturorganisationen Verdens Skove.

Verdens Skove har siden starten af 1980´erne kæmpet for fredning af skove - både herhjemme og i udlandet.

Når Naturstyrelsen planlægger at fælde træer, så er det ikke fordi statens embedsmænd har set sig gale på de gamle træer - der er tale om almindelig skovdrift, som altså også foregår i statens skove.

Men ifølge Thor Hjarsen giver skovdriften ikke mening, når der netop er et udspil på vej, som blandt andet skal sikre de ældste dele af skovene.

-Der jo mere end 1.000 plante- og dyrearter, som er knyttet til gamle egetræer, siger han.

Verdens Skove håber at komme i dialog med miljøministeren om sagen, og ifølge Thor Hjarsen lander der et udspil fra hans organisation på hendes bord i løbet af kort tid.

-Vi er slet ikke imod skovdrift, men vi kæmper for, at den del af skoven, der er vigtig for biodiversiteten, bliver beskyttet, siger Thor Hjarsen.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik