Et kæmpegedehamse-bo i skoven Foto: Scanpix

Naturstyrelsen advarer mod aggressive hvepse

Mountain-bikere i Geels Skov i Nordsjælland overfaldes af aggressive kæmpehvepse

-De er store, og det gør nas, når de stikker. Og de kan stikke flere gange.

Naturvejleder Jan Aagaard fra Naturstyrelsen ved godt, at mødet med kæmpegedehamsen, vespa crabro, kan være særdeles smertefuldt - og lige nu er de sort og gulstribede insekter særligt aggressive. I Geels skov i Nordsjælland er der så mange af dem, at Naturstyrelsen har sat advarende skilte op, for adskillige mountain-bikere er kommet galt afsted på de spor, der går gennem skoven.

-Der er mange, der mener, at vi skal fjerne gedehamsene, men Naturstyrelsen er altså ikke forpligtet til at fjerne de  vilde dyr, lyder det fra Jes Aaagaard.

En af dem, der vil have gedehamsene fjernet, er Steen Gorm Hansen, der kører mountainbike i skoven.

Fjern gedehamsene

- Det er fint, at naturen skal gå sin gang. Men når man har et sted, hvor så mange mennesker færdes - mountainbikere, stavngængere, hundeluftere og så videre - så er det utroligt, at Naturstyrelsen ikke vil gøre noget, siger Steen Gorm Hansen til TV 2 Lorry.

På Facebook-gruppe beklager flere af hans mountainbike-kollegaer sig også over de aggressive gedehamse.

-Hvepsene er der stadig. Sidste mand af fire blev stukket i mandags, så sørg altid for at køre forrest!
At dømme efter hans adfærd, gjorde det meget ondt, men det så ret sjovt ud... 
Godt det ikke var mig, skriver en af dem på Facebook.

Jeg er selv en af de heldige vindere af tre stik i røven, og jeg havde meget gerne undværet dette

Mountainbike-kører

-Apropos hvepsene så er de der stadig! Mig og min makker er lige blevet stukket her i aften. Min underarm gør ondt ad h... til, skriv er en anden.

Naturvejleder Jes Aaagaard siger til TV 2 Lorry, at Naturstyrelsen kan finde på at fjerne et hvepsebo, hvis det sidder ved en parkeringsplads - men ikke inde i skoven.

Læs også Hvepsesommer på vej

-De er ret aggressive i år. Det sker typisk om efteråret, når de ikke har så meget andet at lave. Men hvis dronningen stadig er i boet, så forsvarer de hende, fortæller han.