Fredningen har ellers været mere end 30 år undervejs. Siden midten af 70'erne har Natur- og Miljøklagenævnet sammen Allerød kommune arbejdet for at få området omkring Allerød Sø og kattehale mose fredet.
Det er nu lykkedes, og ifølge Danmarks Naturfredningsforening betyder det, at de eksisterende stier i området kan bevares, og der samtidig kan komme flere nye stier til.
Området er en naturperle med varieret dyre- og planteliv, som nu og i fremtiden bliver naturplejet.