"Naturmærkemanden" er død

Kristian Poulsen - også kendt som "Naturmærkemanden" - er død i en alder af 95 år.

Kristian Poulsen, der i folkemunde gik under navnet "Naturmærkemanden", er gået bort i en alder af 95 år.

quote Det er en god sag. Mange siger, at det er et godt stykke arbejde, jeg gør.

Kristian Poulsen, "naturmærkemanden"

Det fremgår af en dødsannonce i Politiken.

Kristian Poulsen er kendt på mange københavnske og frederiksbergske beværtninger, fordi han siden 1989 har besøgt caféer og restauranter for at sælge naturmærker. Da TV 2 Lorry mødte ham i 1999, besøgte han mandag til lørdag mellem 50 og 60 beværtninger i byen. 

Den postkasserøde jakke var et af hans kendemærker i nogle år.
Den postkasserøde jakke var et af hans kendemærker i nogle år.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Jeg kan godt lide at have noget at lave. Det er en god sag. Mange siger, at det er et godt stykke arbejde, jeg gør, sagde han i 1999 til TV 2 Lorry.

Mærkerne købte han af Verdensnaturfonden, der fik pengene for overskuddet. Selv tjente han også en lille skilling på salget. 

På trods af hans høje alder, så man ham tit fortsætte salget af mærkerne helt til midnat.

Her ses Naturmærkene, som Kristian Poulsen solgte for 50 kroner. Senere måtte han sætte prisen op til 70 kroner.
Her ses Naturmærkene, som Kristian Poulsen solgte for 50 kroner. Senere måtte han sætte prisen op til 70 kroner.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Jeg fortsætter. Jeg skal jo have noget motion, siger lægen, for jeg har fået slidgigt. Så det er godt at have noget at lave, sagde han til TV 2 Lorry i 1999. 

"Et langt, god og aktivt liv"

Han blev født i 1923 i nær Dianalund nord for Slagelse, og kom til København i 1951.

Magasinet KBH mødte Naturmærkemanden i 2007, da han var 84 år og stadig var aktiv som sælger af mærkerne i byen. Dengang solgt han cirka 20 ark om dagen til 50 kroner, men han begyndte at drosle ned, fordi prisen på mærkene var steget markant.

Her ses Kristian Poulsens dødsannonce, der blev bragt i Politiken.
Her ses Kristian Poulsens dødsannonce, der blev bragt i Politiken.
Foto: TV 2 Kosmopol

Selvom han gik fra bar til bar, hvor han tit fik tilbudt en bajer, så takkede han altid nej. Han var nemlig afholdmand. Blev han tilbudt noget, så sagde han i stedet ja til en kakaomælk. 

- Hvis man får smag for det, så kan man få en lille bimmelim på efterhånden, for der er gratis servering mange steder, siger han i 1999.

Kristian Poulsen var troende, og det ses også i dødsannoncen, hvor der står: "Er gået hjem til sin Gud efter et langt, godt og aktivt liv".

Verdensnaturfond sælger stadig naturmærker. De kan købes her for 50 kroner for et ark.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik