05:36

Tag med "Naturen Nu" på Amager Fælled for at se på mos.

Naturen Nu: Derfor skal du lære at elske mos

Mos er muligvis forhadt af mange haveejere, men vildtvoksende mos giver ekstra kolorit i naturen – ikke mindst her om vinteren.

Mos i græsplænen, mos på taget, mos ind over fliserne. En hel del husejere har nok svært ved at se det fantastiske ved mos.

På den her tid af året har mosserne deres storhedstid.

Botaniker og mos-entusiast, Nikolai Corell

Men naturformidler Philip Hahn-Petersen fra Lorry+’ naturguide ”Naturen Nu” har i denne uge taget botaniker og mos-entusiast Nikolaj Corell med på Amager Fælled for at forstå den forunderlige verden af mos.

Læs også Naturen Nu: Få inspiration til din næste skovtur

Ifølge Nikolaj Corell findes der i Danmark mere end 500 forskellige arter af mos, og man kan få store naturoplevelser ved at tage en lup med ud for at se nærmere på de forskellige arter.

Særligt i de sumpede områder af Amager Fælled er der masser af mos at gå på opdagelse i.

- På den her tid af året har mosserne deres storhedstid. Det er nu, at der ikke er blade på træerne, og der er ikke meget græs i græsplænen. Så det er nu at mosserne skal vokse. Det er nu, at der er lys nede ved dem, siger Nikolai Corell.

Læs også Sky fugl befinder sig overraskende godt i storbyens støj

”Naturen Nu” er et samarbejde mellem Verdens Skove og Lorry+, og har til formål at få flere af hovedstadsområdets borgere til at bruge naturen. Ca. en gang om ugen optager naturformidler Philip Hahn-Petersen ved hjælp af sin smartphone en videodagbog fra et sted, hvor der er naturperler at finde netop nu.

Se ”Naturen Nu” her