Natteravne nu også om dagen i Roskilde

De gule jakker er efterhånden et fast syn i nattelivet i Roskilde, men nu vil Natteravnene også til at være synlige i dagtimerne. Lige nu arbejder afdelingen i Roskilde med ideen, og håber, de kan finde opbakning til den blandt byens ældre. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Tanken er, at dagravnene skal følge Natteravnenes grundprincipper om at være synlige og til rådighed over for de unge, hvis de har lyst til en snak.

Ideen har været taget op i Lokalrådet, hvor der ud over Natteravnene sidder instanser som politiet, taxabranchen, Frivilligcenter Roskilde og flere andre, og her har ideen vakt interesse.

Politiet forestiller sig, at dagravne også kunne have en præventiv effekt i forhold til de indbrud, der bliver begået i dagtimerne, og selv det ikke er ravnenes primære funktion, er Klaus Walmod åben for tanken.

- Vores hovedformål er at give de unge nogle fornuftige unge at tale med, hvis de har behov for det, men det er da en god bieffekt, hvis dagravne kan være med til at forhindre nogen i at begå kriminalitet. Det kan da godt være, at det er lidt demotiverende at begå hærværk eller indbrud, hvis man ved, at der er nogle voksne i nærheden, siger Klaus Walmod, formand for Natteravnene i Roskilde.

Han ser også en fordel i, at dagravnene kan slå et smut forbi Folkeparken, som i foråret og sommeren er fyldt med unge mennesker hver fredag. Det skriver DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik