Natklub misbruger unges mobilnummer

Den københavnske natklub Club Renomé er netop blevet idømt 25.000 i bøde for ulovlig markedsføring over for natklubbens gæster.

En københavnsk natklub er idømt 25.000 kroner i bøde, skriver
metroXpress.
Mobilnummer, alder, personnummer - og nogle steder et
elektronisk fingeraftryk. Natklubber bruger un­ges personlige
data til at undgå, at ballademagere kom­mer med til festen. Men
i flere tilfælde bliver de værdifulde oplysningerne brugt til
regulær reklame, og det er ulovligt.»Man kan jo overveje det
fornuftige i at afgive personlige oplysninger i døren til en
natklub. De oplysninger kan misbruges på mange må­der - ikke
bare til markedsføring,« siger Thomas Riis, professor i
immaterialret ved Copenhagen Business School. Den københavnske
natklub Club Renomé er netop blevet idømt 25.000 i bøde for
ulovlig markedsføring over for natklubbens gæster. Dommen blev
alene afsagt på grundlag af 200 sms'er, men det faktiske antal
er sandsynligvis væsentligt stør­re:»Vi er ikke naive, men kunne
ikke bevise, at der var tale om flere beskeder,« siger
forbrugerombudsmand Henrik Øe til metroXpress. Alligevel er han
godt tilfreds:»Digital markedsføring skal anvendes varsomt og
med respekt for modtagerne. Med dommen er det blevet væsentligt
lettere at forfølge syndere, der ikke indhenter samtykke hos
forbrugeren, før de sender elektroniske reklamer.« Og med et
stigende antal lignende sager er det tiltrængt. »Det er bestemt
ikke bare det danske natteliv, der overtræder loven om
markedsføring, men vi har en lang række sager på vej mod danske
natklubber, og dommen danner præcedens for fremtidige
domsafsigelserne,« siger Henrik Øe. De mange sms'er blev afsendt
over en længere periode i 2007 og fik 40 personer til uafhængigt
af hinanden at klage til Forbrugerstyrelsen. Personerne havde
afgivet oplysninger om mobilnummer, e-mail og navn under besøg i
Club Renomé og følte sig stærkt krænkede over de mange reklamer,
som de modtog. Det hænger sammen med vores forhold til mobilen,
forklarer lektor ved Handelshøjskolen i Århus Morten Rask:»Folk
opfatter deres mobil som noget meget privat, og derfor kan det
føles som et voldsomt overgreb, når uønskede sms'er pludselig
tikker ind.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik