Nationalbankens bygning skal fredes

Danmarks Nationalbank, der af mange opleves som et fæstningslignende fremmedlegeme i København, er et enestående offentligt stykke arkitektur og så gennemført, at bygningen nu vil blive det yngste værk, der fredes.

Det oplyser arkitekt
Mogens Morgen, der er kontorchef med ansvar for bygninger i
Kulturarvsstyrelsen, til Politiken lørdag.Det Særlige
Bygningssyn, der skal høres i nye fredningssager, har vedtaget
at indstille Nationalbanken til fredning. Hvis ikke der kommer
væsentlige indsigelser i de kommende tre måneder, som
høringsperioden varer, vil bygningen blive fredet.Anlægget der
er på 50.000 etagemeter, blev det sidste værk fra arkitekten
Arne Jacobsens hånd. Han døde i 1971, året efter at bankens
første etape stod færdig. Banken opførtes i tre etaper hen over
13 år fra 1965 til 1978. Mogens Morgen fremhæver, at huset er
kronen på Arne Jacobsens livsværk, der omfatter andre store
offentlige byggerier som rådhusene i Århus, Søllerød og Rødovre.
Jacobsen bruger her den samme norske Porsgrunnmarmor til at
beklæde bygningen ude som inde. »Det er et værk, der
hovedsagelig er blevet indstillet til fredning af arkitektoniske
grunde, men den kulturhistoriske omstændighed spiller da også
med«, siger Mogens Morgen til Politiken lørdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik