Natcafé for hjemløse kvinder får milliontilskud

En natcafé for udsatte kvinder har fået en million kroner. Pengene falder på et tørt sted.

Café Klare er en natcafé kun for kvinder, og den tilbyder 20 sovepladser til hjemløse kvinder, der har brug for ly og et roligt sted at overnatte.

Cafeen støtter et bredt spektrum af socialt udsatte kvinder, som kan have psykiske problemer, misbrugsproblemer eller være voldsramte. Nu har cafeen fået en klækkelig håndsrækning fra Trygfonden - i form af et støttebeløb på 1,1 millioner kroner.

- Det er en stor donation - og det er vi meget glade for.

Forstander Ivan Christensen er glad for pengene: - Det er en stor donation.
Forstander Ivan Christensen er glad for pengene: - Det er en stor donation.

Sådan lyder det fra Ivan Christensen, der er forstander på Mændenes Hjem og dermed også for Café Klare, der fysisk ligger nogle få hundrede meter fra Mændenes hjem. 

Han siger, at cirka 80 procent af kvinderne på Café Klare er psykisk sårbare,

Pengene skal hjælpe de udsatte kvinder

Det er ikke helt besluttet endnu, hvordan pengene skal bruges.

- Men det kan være noget med, at vi prøver at forberede kvinder, der står foran en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. At vi tager med dem på besøg før indlæggelsen, så vi kan afmystificere, hvad der skal foregå. Eller det kan også dreje sig om, at vi vil lave et terapiforløb - eller hvad det nu kan være.

Han siger, at pengene er en general donation, der giver stedet mulighed for at arbejde med, hvad de enkelte kvinder har brug for.

- Det er nogle, som har psykiske problemer, nogle af dem er ikke udredt og har en diagnose - og så er de hjemløse, fortæller Ivan Christensen.

Han fortæller videre, at pengene svarer til, at cafeen vil kunne ansætte en fuldtidsmedarbejder i to år, men at det kan være, pengene blive fordelt på en anden måde.

Samtidig skal caféen også arrangere en konference, hvor de skal fortælle om de erfaringer, de har gjort, når pengene er brugt.

En del af kvinderne har fået hjælp fra anden side - men det er ikke sikkert, at de har gavn af den. Ivan Christensen siger, at det er en af Café Klares opgaver netop at sikre, at der skabes kontakt mellem den hjælp, caféen kan yde, og den hjælp der kommer fra det etablerede system.

I alt har Trygfonden ydet 7,8 millioner kroner i støtte til organisationer og projekter, der har adresse i Region Hovedstaden.

Økonomisk udfordret

Café Klare er i forvejen økonomisk udfordret, da caféen fra årsskiftet mistede en bevilling fra Københavns Kommune på en halv million kroner om året.

Det har TV 2 Lorry tidligere fortalt.

Det betyder, at natcaféen til den tid ikke længere vil kunne holde åbent i tidsrummet mellem 19.15 og 22.15, hvor der ofte kommer mange hjemløse kvinder, som trænger til at få lidt at spise og få noget social kontakt.

De penge, som caféen har fået af Trygfonden, kan dog ikke erstatte de manglende kroner fra kommunen. De må nemlig ikke gå ind i driften af caféen, men skal bruges på projekter.

Til gengæld samlede rivate penge ind til fordel for Café Klare, og det lykkedes at samle cirka 140.000 kroner ind til caféen.

Indsamlingen er gået over al forventning. Se vores indslag fra oktober her:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik