Naser Khader er overrasket over nederlag

Konservatives katastrofevalg sender Naser Khader ud af Folketinget. Det havde han ikke forventet.      

Den konservative Naser Khader er ude af Folketinget, og det overrasker både ham og de andre partimedlemmer, fortæller han.      - De dårligste meningsmålinger gav os 10-11 mandater, så vi er alle overraskede over, at vi er gået så meget tilbage, siger Naser Khader.
      Naser Khader er ked af ikke at kunne fortsætte især nu, hvor det arabiske forår er aktuelt. Det ville han gerne have præget politisk, fortæller han.
      Den 48-årige danske-syrer blev valgt ind i Folketinget i 2001 for Det Radikale Venstre.
      I 2007 brød han med partiet og dannede Ny Alliance sammen med Anders Samuelsen og Gitte Seeberg. Men partiet blev opløst, og i 2009 blev han medlem af Konservatives folketingsgruppe.
      - Lige nu trænger jeg til en pause på et par måneder, hvor jeg lige kan lande og finde ud af, hvad jeg vil, siger Khader, der ikke mindes, hvornår han sidst holdt fri.
      Naser Khader ved endnu ikke, hvilken type arbejde han i fremtiden vil stile efter. Men han er sikker på at få et job.
      - Jeg er slet ikke bange for at blive arbejdsløs. Jeg er jo uddannet cand.polit., og jeg har nogle kompetencer hvad angår Mellemøsten, religion og værdier, som ingen andre har.
      - Jeg finder på noget, jeg har altid fundet på noget. Måske kunne jeg starte et nyt parti, siger Naser Khader og griner:
      - Ej, det skal jeg aldrig igen, forsikrer han hurtigt.
      10 folketingsmedlemmer fra De Konservative er stemt ud af Folketinget, og kun 8 personer er ladt tilbage. Naser Khader mener dog, at han har kæmpet for sin plads.
      - Jeg kan godt være min indsats bekendt. Jeg kan ikke gøre for, at partiet blev slagtet.
      Blandt de andre konservative, der ikke kan blive siddende på Christiansborg, er Charlotte Dyremose, Carina Christensen, Rasmus


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik