Narkorus: Sindssyge uden effekt på voldsdom

En principiel dom om vold under sindssyge på grund af narkorus giver ikke mildere straf for knivstik.

Selvom en 32-årig mand var sindssyg i gerningsøjeblikket, da han stak en mand i ansigtet og i resten af hovedet, i halsen og i ryggen sidste år, så er den 32-årige torsdag ved Retten på Frederiksberg idømt syv måneders ubetinget fængsel for grov vold.

Normalt kan sindssyge personer ikke dømmes til en tur i et almindeligt fængsel, men dommeren mener, at den 32-årige med fire dages fest og forbrug af diverse forskellige stoffer selv var skyld i sin momentane sindssyge, oplyser anklager Søren Harbo.

- Der er særlige omstændigheder, fordi han over fire dage tager så mange forskellige stoffer, at han kan forvente en abnorm reaktion, siger Søren Harbo til Ritzau.

De mange knivstik ramte den 32-åriges kammerat tidligt om morgenen i en lejlighed i Københavns Nordvest-kvarter 19. april sidste år.

Ud over fængselsstraffen har den 32-årige også fået otte måneders betinget fængsel, som skal afsones, hvis han laver lignende kriminalitet.

Den 32-årige har udbedt sig betænkningstid i forhold til en mulig anke af dommen. Anklager Søren Harbo er omvendt meget "tilfreds med dommen".


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik