Næsten hver femte på forkert kurs

SJÆLLAND: Næsten hver femte aktie- eller anpartsselskab i Lejre Kommune skulle være på vej mod konkurs. Det viser tal fra analysebureauet Experian, hvor 19,6 procent af Lejres 705 anparts- eller aktieselskaber skulle være på gal kurs. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Dermed er Lejre nummer 10 på en top 10 over kommuner med
nødlidende erhvervsliv, hvor Gribskov topper med 23,3 procent.
Resten af Region Sjælland ligger under Lejre. Roskilde har for
eksempel 18,2 procent, Høje Taastrup 16,9, Solrød og Ishøj 15,7
og Ringsted 15,4 procent af kommunernes firmaer på vej mod
konkurs, skal man tro på talene alene.

Det skal man dog heller
ikke ifølge Kim Valbum, direktør i Erhvervssamarbejdet Sjælland,
der maner til forsigtig omgang med tallene. For Experians
opgørelse er kun statistik, der viser, at det ikke længere
tordner opad - hvad vi alle ved.- Og et firma kan godt have
brugt af sin egenkapital til at investere for, men alligevel
være solidt, siger Kim Valbum.

Erhvervskonsulent Asger Clausen,
der i år er udlånt til Væksthuset Sjælland, bekræfter Kim
Valbum.- Der er ingen tilstrømning af firmaer fra Lejre,
fortæller han, der via projekt Early Morning er livredder for
nødlidende firmaer.Det går dog nedad - til et mere normalt
aktivitetsniveau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik