Nægter at være Arresødal-blotter

- Det var ikke mig, forklarede en 25-årig psykisk syg mand fra Frederiksværk i i går Retten i Hillerød. Han blev i går varetægtsfængslet, anklaget for at have blottet sig i mindst 17 tilfælde, skriver Frederiksborg Amts Avis

En 25-årig mand fra Frederiksværk blev i går varetægtsfængslet i to uger på en lukket psykiatrisk afdeling. Han er mistænkt for at være den person, som siden maj har blottet sig for adskillige kvinder i og omkring Arresødal Skov og i et enkelt tilfælde i Hillerød nær en skole.

Manden nægter sig skyldig, og den sigtedes forsvarer pegede i går i Retten i Hillerød blandt andet på, at vidnernes beskrivelser er i modstrid med hinanden.

Manden blev i retten beskrevet som en enspænder uden familie eller venner i byen. Han bliver desuden behandlet medicinsk for skizofreni og bor alene i et socialt boligbyggeri.

Den sigtedes beskikkede forsvarer satte desuden spørgsmålstegn ved det faktum, at manden skulle have masturberet i en bil den 21. maj nær ved Hillerødholms Skole i Hillerød.

- Det undrer mig, at en enlig særling kan få fat i en bil, forklarede hun over for dommeren med tanke på, at manden hverken har kørekort, bil eller omgangskreds.
Forsvareren pegede desuden på, at politiet i to omgange har ransaget den sigtedes hjem uden at finde spor af det joggingtøj, han af flere vidner er blevet beskrevet iført under sine ugerninger i skoven. Forsvaret understregede desuden, at det eneste vidne, som har identificeret manden ud fra et fotoalbum gjorde det med ordene: »Jeg synes, jeg kan genkende ham på hans øjne«.

Dommeren valgte at se stort på forsvarets argumenter og varetægtsfængslede manden frem til 13. september.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik