Naboer vil standse tyrkisk efterskole.

En gruppe naboer til Kunsthøjskolen Thorstedlund som ligger ved Græse Bakkeby i Frederikssund vil forhindre, at bygningerne sælges til en tyrkisk-kurdisk skolekreds, der vil drive efterskole på stedet.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. I
stedet vil naboerne videreføre kunsthøjskolen.De frygter, at den
nye efterskole vil ændre hele lokalområdet.

- Thorstedlund er den
absolut smukkeste bygning i Frederikssund. Det er ikke sikkert,
at vi som naboer vil få samme adgang til området, som vi har i
dag, hvor det er kunsthøjskole.

Og jeg tror ikke Græse Bakkeby
kan bære, at der kommer flere unge mennesker, der ikke har noget
at tage sig til, siger Hedy Juul, som sammen med to andre naboer
har besluttet sig for at investere 10,6 millioner kroner i at
købe højskolen for at drive den videre som kunsthøjskole.