Naboer varsler sag efter havneudvidelse

Hvis Roskilde Kommune giver grønt lys for en havneudvidelse, vil der blive svaret igen med et sagsanlæg. Havnens naboer i Strandgade mener nemlig, at havneudvidelsen er i direkte strid med eksisterende aftaler om havnens udformning. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

- I forbindelse med den første havneudvidelse i 70'erne blev der lavet en aftale med lodsejerne ud mod strandpromenaden, som blandt andet havde broret. Forliget byggede på en bestemt størrelse havn med et bestemt antal både. Det, man nu vil lave, er flere broer og flere både, men det vil være et brud på det gamle forlig, siger Flemming Østergaard, som er formand for Strandgade Beboerforening.
Beboerforeningen vil kræve, at forliget bliver genforhandlet, men det er der ikke lagt op til i den planproces, der blev skitseret på et dialogmøde i aftes.
- Et sådant forlig kan ikke tilsidesættes af en lokalplan eller fjernes med et pennestrøg. Så hvis man går i gang med havneudvidelsen uden at have forhandlet med os, så vil vi anlægge en erstatningssag mod både Roskilde Kommune og Roskilde Havneselskab, siger Flemming Østergaard.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik