Naboer må leve med lugtgener fra gokarts

Osen fra gokarts på Roskilde Racing Center er en plage for naboerne ved Tjæreby, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi må gå ind, hvis de kører, og vinden er i denne her retning. Vi bliver syge af det, siger Otto Brandt, der mener, at generne har taget til gennem de 12 år, den har eksisteret.

Roskilde Kommunes miljøafdeling har også konstateret lugtgener. Det er bare ikke til at sige, om det lugter for meget.

Roskilde Racing Centers miljøgodkendelse siger kun, at banen ikke må give anledning til væsentlige lugtgener, og der er ingen anerkendte målemetoder eller grænseværdier.

Kommunen har derfor indledt en kortlægning af lugtgenerne i samarbejde med racing-centeret for at afklare, hvordan man kan komme dem mest muligt til livs, oplyser DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik