05:26

1 af 2

Naboer frygter bosted for psykisk syge misbrugere

Otte ud af ti danskere vil gerne hjælpe socialt udsatte som hjemløse, kriminelle eller stofmisbrugere. Men velvilligheden daler drastisk, hvis de samme grupper flytte ind i nabolaget.

Gravkøerne er i fuld gang med at skabe et nyt super børnevenligt boligområde, Arenakvarteret, i Ørestad i København.

Masser af lys, luft, fritidsaktiviter, skole og daginstitutioner lige om hjørnet.

Men det er også her Københavns Kommune bygger et bosted for psykisk syge misbrugere. Og den kendsgerning har for alvor fået områdets kommende beboere til tasterne.

- Da nyheden først kom var der nogle ret kraftige reaktioner på forskellige facebookgrupper i Ørestad. Hvor folk blandt andet sagde, at de ville flytte fra byen og der blev også talt om en underskriftindsamling. Andre skrev til socialborgmesteren, fortæller Lars Greir, redaktør på Ørestad Avis.

Her på TV 2 Lorry har vi fået flere mails fra vrede beboere, der har købt de endnu ikke opførte boligere.

Vi har også været i kontakt med læserbrevskrivere og lokale beboere.

Men ingen ønskede at stille op til interview - og samme tendens har man oplevet på Ørestad Avis.

- Vi har været udsat for konkrete eksempler på folk, der ikke vil stå frem med navn til denne her kritik af at bostedet skal ligge i Ørestad. Og derefter har vi valgt en anden vinkel, vi har fundet mere interessant, siger Lars Greir.

Det er Bolius og Collevtive Impact Gruppen "Rummelighed for Alle", der står bag naboskabsundersøgelsen.

Og her kommer det ikke bag på formanden, Stig Langvad, at kan være temmelig langt imellem folks generelle velvillighed over for udsatte grupper til, når samme grupper pludselig bliver naboer.

- Man kan godt umiddelbart synes, at det er paradoksalt, men sådan er den menneskelige natur. Jeg tror godt, at jeg kan forstår, at man bliver bekymret, men det gør man kun indtil man har skiftet bekendtskab med det.

Også redaktøren på Ørestad Avis har et bud på, hvorfor de kritiske stemmer forbliver bag tasterne.

- Nogle ønsker måske ikke at tale med os, fordi de ikke vil fremstå som en person der noget specielt imod minoriteter. For sådan kan det jo hurtigt blive opfattet, selvom det er en reel bekymring for ens egne børn.

Erfaringen viser dog, at når først de uønskede naboer er flyttet ind og det er blevet hverdag, falder utrygheden ofte igen.