Mystisk brand: 300 halmballer gik op i røg

Tidlig lørdag morgen måtte politi og brandvæsen et smut til Havdrup, hvor flere hundrede halmballer stod i flammer.

Der er ikke meget, der brænder ligeså godt som halm. 

Derfor var der heller ikke meget at gøre for beredskabet, da de tidligt lørdag morgen måtte køre ud til en kæmpebrand ved Havdrup. 

Her var et flammehav ved at æde intet mindre end 300 halmballer, og årsagen forbliver endnu uvis. 

- Vi undersøger lige nu årsagerne. Vi kan ikke udelukke, at ilden er antændt, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Michael Sehsted til TV 2 Lorry.

Alarm112danmark.dk

Klokken cirka 6.10 ankom politiets patrulje til stedet sammen med en indsatsleder og brandmænd. 

Her vurderede man hurtigt, at ilden var overtændt, men at ingen bygninger var i fare. 

Derfor lavede man det,  man kalder en kontrolleret udbrænding. 

- Det her er ikke noget, vi har set før i området. Ikke i det seneste stykke tid. Så vi går ikke ud fra, at der er nogle mønstre, der skal forfølges, fortæller vagtchefen. 

Af politirapporten fremgår det, at halmballerne ifølge ejeren har en værdi på op mod 300.000 kroner, men det er ikke noget, som vagtchefen har verificeret.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik