Muskuløse elefanthue-mænd røver SuperBest

Supermarked på Midtsjælland røvet. To gerningsmænd med pistol stak af med kontanterne i pengeskabet.

To muskuløse røvere iført elefanthuer, solbriller og sort tøj overmandede onsdag aften personalet i en SuperBest-butik i den midtsjællandske by Kirke Hyllinge.

Gerningsmændene var bevæbnet med en pistol og stak af med pengene, som lå i supermarkedets pengeskab, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- De to mænd trænger ind via baglokalet og truer personalet til at åbne pengeskabet, fortæller vagtchef Søren Danielsen. - Og så løber de derfra med et større beløb i kontanter, tilføjer han.

Politiet er nu i gang med at efterforske sagen og har også haft hundepatruljer ude i området for at snuse efter spor, som der i øjeblikket ikke er mange af.

Personalet i SuperBest-butikken, som ligger på Bygaden 37 i Kirke Hyllinge, led ikke fysisk overlast ved røveriet, der fandt sted ved 20.30-tiden onsdag aften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik