Museum giver de frivillige mere indflydelse

De frivillige skal fremover have mere indflydelse på Roskilde Museums udvikling, skriver DAGBLADET Roskilde.

I sin strategi for 2013-15 vil Roskilde Museum satse væsentligt mere på at inddrage frivillige. Det kommer til at ske ved oprettelsen af fire museumsråd, som alle drives af frivillige.

At der skal fire museumsråd til skyldes, at der skal være et for hver af de tre kommuner, Lejre, Frederikssund og Roskilde, som Roskilde Museum dækker, samt et for Rockmuseet.

Museumsrådene kommer til at arbejde målrettet med Roskildes Museums arbejdsplaner og kommer med input til, hvad museet - og inden længe også Rockmuseet - skal arbejde med.

- Vi oplever, at de frivillige i vores støtteforeninger i stigende grad søger indflydelse på udviklingen af museet, og med museumsrådene har vi nu etableret en platform, hvor de kan mødes og diskutere de ting, de selv mener er relevante at få på dagsordenen. Samtidig er det tanken, at rådene får vores arbejdsplaner ud, som de så kan kommentere på, siger Roskilde Museums direktør, Frank Birkebæk til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik