Museum Erotica er konkurs

Efter 26 år er Museum Erotica i København gået konkurs efter nej til støtte fra Københavns kommune.

Da Københavns kommune holdt pengekassen lukket, var det slut
efter 26 år med erotikken i centrum. Museum Erotica er gået
konkurs, så turister ikke længere kan besøge museets 1000
kvadratmeter med godt 1500 genstande, skriver epn.dk.

- Det er en pudseløjerlig ting, at der er ingen, som mener, at
det er nødvendigt med et erotisk museum i et såkaldt fritænkende
land som Danmark.

Også fordi vi har haft rigtig mange skoleklasser på besøg. Det er jo ingen pornobutik, men en reel fortælling om menneskets sexliv fra 10.000 før Kristus og op til
vores tid, siger Hanne Steensgaard fra Museum Erotica.

Det blev grundlagt i 1983 af pornofilmsinstruktøren Ole Ege,
som siden har fået flere medejere af museet. Det har haft en
stor, åben, hvid amerikansk Lincoln limousine kørende som
reklameblikfang i Københavns gader "med alt for mange unge piger
og gamle mænd", mener hun.

- Det har jeg lavet om ved at bemande bilen med voksne kvinder
med pink hår, perler og forskellige former for fantasy. Men det
har nok været for sent, siger Hanne Steensgaard.
Hun håber at finde en køber til museet, som styres en en
kurator, med flere indiske, erotiske malerier fra 1800-tallet.