Museum dropper Roskildeskibene

Vikingeskibsmuseet i Roskilde har overfor Nationalmuseet forpligtet sig til at dokumentere de ni såkaldte Roskildeskibe, der blev fundet under udgravninger ved Roskilde Havn, da Museumsøen blev etableret.

Men nu stopper arbejdet på grund af
pengemangel, skriver DAGBLADET RoskildeJubelen ville ingen ende
tage, da der under udgravningerne til Museumsøen ved Roskilde
Havn blev fundet det ene skibsvrag efter det andet nærmest lige
udenfor museets hoveddør.
.
Nu er jubelen imidlertid forstummet.
For museet har ikke flere penge til at få dokumenteret skibene
med. Alt det sker i en tid, hvor Vikingeskibsmuseet med skibet
Havhingsten fra Glendalough ellers er mere synligt end
nogensinde.

Arbejdet med at få dokumenteret skibene i forholdet
en til en har stået på siden 2004 i Arkæologisk Værksted på
Museumsøen. Arbejdet har været finansieret af Nationalmuseet,
men de midler er nu brugt op. Og derfor har Vikingeskibsmuseet
måttet afskedige den medarbejder, der har stået for arbejdet og
lukke Arkæologisk Værksted, hvor publikum ellers har kunnet
komme helt tæt på arbejdet med fortiden.

Museets finansielle situation er i det hele taget langt fra optimal. Det foreløbige
regnskab peger i retning af at man kommer ud af 2007 med balance
mellem indtægter og udgifter - men det er sket efter at man har
gennemført besparelser for op imod 2,5 millioner kroner. Og
ifølge museumsdirektør Tinna Damgaard-Sørensen har man nu skåret
ind til benet.

For hende handler det nu om på den ene eller anden
måde at skaffe penge til at genoptage det arbejde med
Roskildeskibene, som man har forpligtet sig til. Hvordan kan hun
dog endnu ikke sige. Først når Havhingsten er tilbage i Roskilde
til sommer kan man for alvor begynde at tage fat på arbejdet med
at skaffe penge - formentlig fra fonde eller lignende. Samlet
set er der ifølge Tinna Damgaard-Sørensen over de seneste år
blevet sparet 10-15 millioner kroner på marinarkæologien i
Roskildeområdet - blandt andet via lukningen af Marinarkæologisk
Forskingscenter.

For hende er det derfor særdeles væsentligt at
få styrket forskningen indenfor marinarkæologi. Hun er ikke
meget for at sætte eksakte beløb på behovet - men der er minimum
brug for et par millioner kroner. Hun har tidligere gjort det
klart, at museets nuværende succes med blandt andet Havhingsten
ikke kunne være opnået, hvis ikke der forinden var lavet masser
af forskning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik