Museer samarbejder om surrealister

Fra februar næste år får det danske museumspublikum mulighed for at opleve to store kunstnere inden for surrealismen.

Det sker, når Louisiana og Statens Museum for Kunst (SMK) næsten samtidig udstiller hhv. tyske Max Ernst og danske Wilhelm Freddie. Samtidig går museerne for første gang sammen om markedsføring og publikumsaktiviteter, herunder et seminar om dansk og international surrealisme.»Vi har længe forsøgt at få et samarbejde i gang, og nu er der en klar symmetri mellem de to udstillinger. De supplerer hinanden på fremragende vis,« siger direktør for Louisiana Poul Erik Tøjner til dagbladet Børsen.Det er ikke mere end tre år år siden, at netop to fælles udstillinger gav anledning til mere end kølig luft mellem de to museer. SMK-direktør Allis Helleland foreslog fælles markedsføring om museernes samtidige Henri Matisse-udstillinger, men Louisianas direktør afviste blankt med henvisning til, at SMK med sine ni Matisse-billeder forsøgte at sætte sig på ryggen af Louisianas 150 billeder store udstilling. Men efter direktør Karsten Ohrts tiltrædelse på SMK, har de to ledere tilsyneladende fundet melodien. »Karsten og jeg har tæt dialog i forvejen. I lyset af det tidligere forhold mellem SMK og Louisiana, har vi set det som en udfordring at finde samarbejde om noget, der giver mening,« siger Poul Erik Tøjner. »Kunstmuseer skal jo ikke være hinandens konkurrenter.« Samme toner lyder fra Karsten Ohrt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik